‘Episk’ er en beskrivelse der efterhånden er gået lidt inflation i når der skal beskrives metal. Nogle bands’ forsøg på at lave episk metal går ud fra devisen om at jo længere nummeret varer, jo mere episk er det og går så igang ved at tage materiale der ville kunne bære tre minutter og så spille det i femten minutter istedet for. Det virker ikke.

Men nogle bands har simpelthen bare brug for plads til at brede sig på og bruger den tid det skal tage for at få deres kompositioner til at fungere som de skal. Et af den slags bands er finske Moonsorrow og de har om nogen fortjent at få betegnelsen ‘episk’ med sig på vejen, når man skal beskrive deres musik.

Moonsorrow begyndte som et nogenlunde standard black metal-band, men begyndte hurtigt at inkorporere folk-elementer i deres musik. Samtidig begyndte de at lave længere og mere komplekse kompositioner, der i deres form næsten mere føles som fortællinger, der langsomt bygges op og udvikler sig, end som et simpelt stykke musik. Der bruges alt fra akustiske passager, lyden af knitrende lejrbål, harpe, fortællerstemme, kor og hæsblæsende blastbeats og distortion i samme nummer og på en eller anden måde lykkes det dem stadig at holde styr på det hele og bevare en sammenhæng, som sikrer at man heller ikke føler at det lige så godt kunne være forskellige numre uden noget tilhørsforhold til hinanden. Bandet synger på finsk, men alene med musikken får de fortalt så meget at man godt kan følge med hvad det er de forsøger at levere til lytteren (hvilket jeg siger fuldstændigt uden belæg, da jeg selvfølgelig ikke kan et ord finsk, men jeg kan godt lide at forestille mig at det forholder sig sådan!).

Biblioteket har netop fået Moonsorrows femte og nyeste fuldlængde, V: Hävitetty, som med sine kun to numre og en spilletid på godt en time er noget af en mundfuld at gå igang med, og det foregående album, Verisäkeet, som har hele fem numre på omtrent den samme tid. Det er absolut det hele værd hvis man giver sig tid til at lytte. Hvis man så får lyst til at høre mere, så kan jeg også anbefale at fortsætte med deres tre tidligere albums og deres nyeste udspil, ep’en Tulimyrsky, der også er helt fantastisk.

Og nu er det forresten snart påske og tid for Inferno, så se frem til endnu en rapport derfra.

/Jesper