Så kom endelig Thurs’ debutalbum, ‘Myths and Battles from the Paths Beyond’, det havde jeg gået og været lidt nysgerrig på siden jeg så deres udemærkede opvarmningskoncert for Taake på Tribute for et stykke tid siden.

Lørdag 10. april havde Thurs så releasekoncert, men desværre havde postvæsnet ikke ligefrem været samarbejdsvilligt og havde ikke leveret cd’erne endnu. Det stoppede dog ikke bandet fra at levere endnu en god og energisk koncertoplevelse og vise at den tidligere koncert ikke bare var ren tilfældighed. Siden da har jeg så heldigvis modtaget et eksemplar af cd’en (tak for det!), så jeg kunne komme med en ordentlig samlet anmeldelse her.

Thurs spiller vikingmetal, hvilket er nemmere end at sige at der blandes lidt black-lyd, lidt svenskerdød-komposition og lidt melodiøst med en masse helteagtige riffs.

Bandet har på albummet igennem fundet en perfekt balance mellem aggression og melodisk komposition, som sikrer at det sammenlagt undgår at det hverken bliver rent blastbeathelvede hele albummet igennem (ikke at der på nogen måde er noget galt med den slags dog) eller tandløst progmetal (som der er noget galt med). Specielt bemærkelsesværdigt er nummeret ‘Slaget’ synes jeg, som har en slæbende og tung fremfærd og en markant anderledes opbygning end albummets andre numre. At kunne gøre det uden at falde udenfor helheden sikrer et varieret og interessant album, hvor man ikke kommer til at kede sig på noget tidspunkt.

Produktionen på albummet er helt fin, ikke alt for grov, som ikke ville passe til stilen, men heller ikke så poleret at det lyder helt sterilt. Det eneste jeg lige kan sætte fingeren på er at vokalen et par steder måske er en lille smule for langt fremme i mikset, hvilket får det til at lyde lidt distanceret fra resten af lydbilledet. Heldigvis er det kun enkelte steder og ikke noget der irriterer i helheden. Måske det også ville klæde bandet at have en generelt lidt tykkere lyd, men det er ren spekulation fra min side af.

Så alt i alt: Rigtig godt gået, det album kommer helt sikkert i min afspiller med jævne mellemrum fremover. Koncerten viste at Thurs allerede har et godt lokalt følge, så er det bare med at komme endnu længere ud og holde ved, så er jeg sikker på at der er store ting at vente også i fremtiden.

‘Myths and Battles from the Paths Beyond’ er klar på biblioteket snarest muligt.

/Jesper

Taake er et band, som jeg er meget glad for, men som jeg desværre aldrig har fået set i levende live. Det skulle der så endelig ændres på i fredags, da de skulle spille på Tribute og forventningerne var store.

Inden Taake gik i gang skulle det lokale band Thurs sætte stemningen lidt i vejret og det var de faktisk rigtig gode til. Jeg havde ikke hørt bandet før, endsige overhovedet hørt om dem før de stod opført som opvarmning til denne koncert, men det er helt sikkert nogen jeg skal have hørt mere på. Det var vikingmetal af den fine slags, brutalt, melodiøst og festligt og jeg glæder mig til at høre hvad de kan gøre det til på deres første rigtige udgivelse.

Taake har altid været leveringsdygtig i en aggressiv og på samme tid melankolsk black metal og har siden 1995 arbejdet sig op som et af de største bands af slagsen. Det består i udgangspunktet af frontmanden Høst og så ellers en hærskare af livemusikere og sessionmusikere, som det nu engang skal være i bedste forvirrende black metal-tradition.

En god række af de fængende synge-med-hits blev serveret i en storm af blastbeats, diskant og distortion, til min store fryd heldigvis også mit yndlingsnummer, Over Bjoergvin Graater Himmerik IV, og så var aftenen jo reddet.

Desværre var der også en del problemer med lyden under sidste halvdel af koncerten. Vokalen forsvandt et stykke tid, guitaren var ikke til at høre et helt nummer og et par andre mindre problemer, men det var nok til at være irriterende og få ihvertfald mig lidt ud af stemningen hen mod slutningen af koncerten. Lidt synd var det, for ud over det var det en fantastisk koncert.

Taake skal også spille på Inferno-festivallen i påsken, så jeg glæder mig allerede til at se dem der igen, forhåbentligvis til den tid uden problemer med lyden.

Biblioteket har de efter min mening bedste tre cd’er med Taake, Nattestid ser Porten Vid, Over Bjoergvin Graater Himmerik og Hordalands Dødskvad, som til sammen udgør en slags trilogi. Thurs har desværre ikke udgivet andet end en demo tilbage i 2007, men så vidt jeg blev orienteret var der et fuldt album på vej i den nærmeste fremtid (som jeg så kan plage Olav om at få indkøbt til biblioteket).

Snart er der så også både Aura Noir og Vader på Tribute, med lidt held får jeg lokket Lars med igen, så der er udsigt til flere af disse fantastiske dobbeltanmeldelser!

/Jesper

Kulturbyen Sandnes er det engelskmennene kaller et oxymoron (slå opp i ordboken). En av de få tingene som viser seg å motbevise dette er utestedet Tribute. I størrelse er det lillebroren til Check Point Charlie, men i antall konserter ikke. Så fredag den 22.01. var jeg blitt overtalt til å gå på en av dem. Hovedattraksjonen var Bergensbandet Taake, som jeg ble fortalt spiller old school Black Metal uten at jeg vet helt riktig hva new school innebærer, og det lokale bandet Thurs.

Siden jeg ikke har noe som helst kjennskap til noen av dem, sangene eller utgivelser skal jeg ikke forsøke meg på noen form for analyse eller kritikk i forhold til konsertens innhold, men bare forsøke å formidle mitt inntrykk av konserten. Thurs, som for øvrig er i ferd med å gi ut sin første cd, gjorde et meget positivt inntrykk og etter det jeg så var resten av publikummet enige i det. De må allikevel ha satt en form for rekord m.h.t. ekstranummer i forhold til spilletiden (alt i alt ca 40 min).

Nå var det jo Taake jeg hadde kommet for å se og jeg må innrømme at jeg hadde ganske store forventninger. Og litt over ti entret de scenen. I disse tider med litterære lissomvampyrer veltende ut over alt, er det en fornøyelse å se disse likbleke djeveldyrkerne i så god form og travelt opptatt med å være onde. I og med det lille lokalet endte jeg nesten opp med scenekanten og ikke langt unna den ene høytaleren, som der og da var det beste stedet å være. En pussig ting jeg la merke til var den ene gitaristen. Gjennom hele konserten stod han bom stille og så ned.  Det kunne virke som om han nettopp hadde lært å spille gitar og kikket ned for å konferere med Lillebjørns Gitarbok for å se om han gjorde det riktig. Konserten endte i grunnen alt for tidlig og allikevel må jeg si meg mer enn fornøyd med innholdet. Det finnes knapt noe bedre enn å få sandblåst hjernen på denne måten. Alt i alt en meget vellykket konsert og neste band ut blir forhåpentligvis Aura Noir senere i vår.

/Lars